Indhold

Indhold fanebladet bruges oftest til at indsætte en introducerende tekst eller brødtekst på siden.

Under Indhold fanebladet kan indsættes tekst, billeder, links osv, som har en fast placering i det Grid layout der er valgt under Layout fanebladet.

Visningen af indhold kan variere alt afhængig af det valgte Grid layout samt afhængig af hvilken sidetype det vises på.

Indholdsektionen har en maks bredde i det valgte grid layout. Dette er gjort for at linjelængden på tekstindhold indsat her ikke bliver for lang og svær at læse. Som standard er maks bredden 800px. Hvis Grid layoutet "Bred side" vælges, er indholdssektionen som standard centreret på siden. Du kan vælge at indholdet i stedet skal være venstrestillet med resten af grid layoutet. Du kan til enhver tid ændre dette på Bred side layoutet ved at åbne dens indstillinger på samme måde som hvis du ville redigere et grid modul.

Under Indhold fanebladet er følgende redigeringsmuligheder:

Overskrift

Giv tekststykket en H1 overskrift.

Underoverskrift

Giv tekststykket en H2 underoverskrift.

Trompet tekst

Giv tekststykket en lille præoverskrift/trompet tekst, der vises ovenover overskriften.

Dato

Viser en dato på siden. God til f.eks. nyhedsartikler.

Introtekst

Virker som en manchet for siden. Teksten vises i en større tekststørrelse end brødteksten.

Billede

Indsæt billede fra mediearkivet. Det er muligt herigennem både at vælge indhold fra mediearkivet og at uploade nyt indhold til mediearkivet og indsætte dette på siden.

Billedbeskæring

Vælg hvilken beskæring billedet skal bruge fra mediebiblioteket.

Billedtekst

Viser en tekst under det indsatte billede.

Flyt billede op

På artikelsider kan du angive om billedet skal flyttes højere op på siden. Hvis billedet flyttes op placeres det lige under overskriften.

Tekstfelt

Heri skrives brødteksten. Kopieres teksten ind fra et andet program (F.eks. Microsoft Word eller en .pdf), er det en god idé at indsætte teksten ved brug af ‘Nulstil formattering’ knappen, eller højreklikke og vælge "Indsæt som tekst" i stedet for blot "Indsæt", for at undgå uhensigtsmæssig formatering. Under ‘Source Code’ knappen er det muligt at se tekstens HTML-code for dermed at sikre formateringen. Teksten kan formateres ved brug af bold, italics, eller drop down-menuen Formats for yderligere formateringsmuligheder såsom H1, H2, H3, Citat, Knap og Link med pil m.fl.

Download link

På artikelsider kan du angive et download link. Heri kan du indsætte et link til en fil som denne side relaterer til, f.eks. en publikation. Download link vises i bunden af indholdssektionen.

Download link tekst

På artikelsider kan du angive hvilken tekst der skal stå i sidens download link. Hvis dette felt ikke er udfyldt vil standard link teksten være "Download".