Sidetyper

Oversigt over sidetyper i Fælles Web og hvornår de anvendes.

Alt efter hvor på sitet en ny side skal tilføjes, vil der være forskellige sidetyper at vælge imellem. Under en Forside kan der f.eks. oprettes en 404 side, men der kan ikke oprettes en 404 side under en almindelig indholdsside.

Indhold på sidetyperne tilføjes og redigeres i Editoren.

Alle sidetyper indstilles vha. indstillinger som du finder under sidetypernes faneblade. Læs mere om hvad hvert af disse faneblade kan her.

Forside

Yderst i indholdstræet kan du oprette Forside noder. En forside er indgangen til en specifik hjemmeside. Hvis der ønskes flere hjemmesider i det samme Backoffice oprettes der en ny Forside node for hver af dem.

Denne side har samme visuelle indholdsoprettelses muligheder som en almindelig indholdsside.

"404 ikke fundet" fejlside

Tilføj en landingsside ved fejlkode 404 i tilfælde af, at brugeren forsøger at tilgå en forældet side eller en ikke eksisterende url-adresse.

Fejlkode 404 dækker over det der opstår, hvis en bruger eller søgemaskine forsøger at tilgå en side der eksempelvis er slettet eller flyttet.

404 fejlsiden placeres som en side under forsiden.

Når denne side er oprettet vil alle ugyldige URL’er omdirigeres til denne side. Denne side har samme visuelle indholdsoprettelses muligheder som en almindelig indholdsside.

"500" fejlside

Tilføj en landingsside ved fejlkode 500 i tilfælde af serverfejl.

Fejlkode 500 opstår ved fejl på serveren, eks. hvis serveren er slukket, brudt sammen, eller trafik hertil er overbelastet.

500 fejlsiden placeres som en side under forsiden.

Når denne side er oprettet vil der i tilfælde af serverfejl vises denne side. Denne side har samme visuelle indholdsoprettelses muligheder som en almindelig indholdsside.

Søgeresultatsside

Tilføj en søgeresultatsside der viser en liste af resultater, når brugeren søger på hjemmesiden.

Søgeresultatssiden placeres som en side under forsiden.

Når brugeren indtaster et søgeord i søgefeltet i toppen af hjemmesiden, bliver brugeren omdirigeret til søgeresultatssiden.

Søgemaskine og andre søgerelaterede indstillinger kan findes under Søgning sideindstillinger. Læs mere om Søgning sideindstillinger

På søgeresultatssiden kan du angive tekst der vises over listen af resultater, samt justere størrelsen af listen.

Indholdsside

Med indholdssiden har du stor designfrihed. Indholdssiden bruges til de fleste almindelige sider. Her kan vælges imellem de overordnede layouts, hvori alle indholdsmoduler kan indsættes. 

Arkivside

En arkivside viser underliggende artikelsider på en liste. Listen genereres ud fra den valgte kategorisering. Arkivsider kan konfigureres så det er muligt at filtrere og søge i listen, samt ændre listevisningen.

På arkivsider kan du indsætte indholdsmoduler ligesom på en almindelig indholdsside.

Når du opretter indhold under arkivsider, bliver indholdet automatisk organiseret i mapper efter måned og år, for at skabe en overskuelig organisering.

Se et eksempel på en arkivside her.

Artikelside

Artikelsiden er god at bruge til f.eks. nyheder, artikler eller publikationer.

Du kan oprette artikelsider under arkivsider, og tildele dem datoer og kategoriseringer.

Udover at have samme visuelle indholdsoprettelses muligheder som en almindelig indholdsside, har du også ekstra indstillingsmuligheder, herunder billedplacering og muligheden for at vedhæfte en fil som brugeren kan downloade.

Indholdsskabeloner

Opretter du mange sider som alle skal have den samme opbygning kan du med fordel anvende indholdsskabeloner. Læs mere om indholdsskabeloner